Under tre uger tilbage, whaaat?!

Ja tiden flyver afsted hernede, og om tre uger er jeg i Danmark igen. Det er ret vildt at taenke paa! Men selvom jeg har det helt fantastisk og nyder min tid hernede, glaeder jeg mig ogsaa til at komme hjem, og fortaelle endnu mere om alt det jeg har oplevet.

Paa arbejdet gaar det stille og roligt. Det jeg primaert hjaelper med er at give boernene mad, indimellem skifte en ble, ligge dem hen og hvile osv - alle de typiske ting. Udover det er det meget frit hvad du vil lave med boernene. Personalet er ikke saa gode til at tage initiativ til forskellige ting eller aktiviteter - de sidder mest bare ned og snakker, og kan da lige en gang imellem snakke lidt med boernene. Saa jeg tror mange af boernene nyder, at der er nogle andre der bruger tid med dem; de voluntoerer der er paa stedet. og vi synes det er hyggeligt :)
Nogle dage tager vi alle boernene med ud. Tager madrasser med ud i solen, og saa ligger boernene paa rad og raekke og faar noget sol, Det nyder de fleste af dem. Andre gange er det bare en enkelt eller to man tager med ud og sidder. Andre dage bliver der bare hygget indenfor. Det er lidt forskelligt hvad der bliver lavet!

De to tyske voluntoerer der ogsaa arbejder der, er igang med at lave en "afskedsgave" til dem alle. De har taget haand og fodaftryk paa papir af alle boernene, malet dem i ansigtet som krigere, og efterfoelgende taget billeder.Med det vil de lave noget vaegpynt til stedet, som alle boernene har vaeret en del af, og som de selvfoelgelig skal kunne huske voluntoerene med. Jeg har hjulpet dem en del med det, da alle boernene ikke har vaeret lige nemme at lave aftryk af. Mange boernene har knyttede haender, grundet deres handicap, og det kan vaere ret svaert at lave et ordentligt aftryk. Men efterhaanden er der blevet lavet fine aftryk af dem alle. Jeg er spaendt paa at se det faerdige resultat.
Ud over det har jeg vaeret igang med at klippe morgenmadskasser! Lyder maaske lidt maerkeligt, men det er rigtigt nok. Dom Orione har faaet en doneret en masse All Bran, som boernene kan spise til mogenmad. Og det er taget ud af kasserne for ikke at skulle fylde unoedigt. Og saa har en af praesterne fundet paa at bagsiden af alle kasserne(indersiden) kan bruges som tegnepapir til boernene. Saa Silvia (Den italienske voluntoer) og jeg har klippet omkring 100 All Bran kasser i stykker. Men altsaa det var nu meget hyggeligt at sidde og goere det ude i solen!

Siden sidst har jeg ogsaa lavet diverse ting udover at arbejde. Jeg har brugt en del tid med Silvia, og vi har vaeret paa flere ture ind til byen sammen.
I sidste uge tog vi ind paa et marked inde i byen, kaldt "Feima Markedet" Det er et marked fyldt med alle de typiske ting du forbinder med afrika. Alverdens figurer, smykker, skaale, fade i trae og ben. Bukser, tasker og andre ting i de mest fantastiske stoffer. Boderne ligger lige efter hinanden og der er masser af dem - Det er et sandt paradis af gaa rundt og kigge paa alle de flotte ting, hvis man selvfoelgelig er til afrikanske ting. Jeg ville naesten oenske at min taske var en del stoerre, for der er saa mange ting jeg gerne ville have med hjem! Efterfoelgende har vi vaeret der nogle gange, og vi kan blive ved med at finde flotte ting, vi bare MAA eje. Men nu tror jeg hellere jeg maa holde med at koebe ting, for ellers faar jeg et serioest problem med min baggage naar jeg skal hjem! men den tid den sorg :)
I loerdags var vi igen inde i byen og gik en lang tur langs med vandet, og spiste frokost udenfor, med udsigt over vandet. Efterfoelgende var vi i Maputo shoppingcenter. Der var ikke saa meget at de derinde, men det var fint at se det.

I fredags var jeg paa tur alene. Jeg var noedt til at krydse graensen til Swaziland, for at faa fornyet mit visa, da den kun gaelder i 30 dage af gangen. Saa det var ca 1 1/2 times koeretur, for at faa to stempler i mit pas, og saa en koeretur tilbage igen. Der var ikke saa meget at se lige ved graensen, og jeg ville vaere noedt til at komme et stykke laengere ind i landet for at se noget, saa det blev bare en kort tur, for at krydse garaensen.

Sidste weekend havde vi besoeg hjemme ved min vaertsmor. Om loerdagen var en stor del af hendes familie der, da hendes oldebarn havde foedseldag. Saa vi sad allesammen udenfor paa rigtig afrikansk maner og fik god mad og sluttede af med KAEMPE lagkage. Det var rigtigt hyggeligt at vaere med til og moede det meste af hendes familie. Efterfoelgende har jeg ogsaa vist hende billeder af min familie - det synes hun var helt fantastisk, og takkede mange gange, fordi hun maatte faa lov at se dem! Hun er altsaa en rigtig soed dame, og jeg tror hun nyder at jeg er der, selvom jeg for det meste er ude hele dagen.

Ud over det har jeg ogsaa vaeret lidt syg; forkoelet og hostet en del, hvilket har vaeret lidt traels, men det er heldigvis naesten ovre nu, saa det er dejligt.

Jeg har det stadig rigtigt godt, og nyder at arbejde med alle de skoenne boern. dem kommer jeg helt sikkert til at savne naar jeg tager herfra - men saadan er det vel altid? Nu vil jeg ihvert fald bare nyde den sidste tid med dem, og faa det bedste ud af det!

Hyg jer og hav det godt i Danmark! :)

Saa blev det tid igen!

Saa havde jeg endelig mulighed for at faa lavvet et indlaeg her paa blogge, og fortaelle om alt dt je oplever! Der ha hverken vaeret tid eller mulighed for at blogge foer nu, men nu haaber jeg at kunne faa skrevet om de sidste tre uger. Denne gang (og formentlig resten af tidden jeg er hernede) vil blive uden billeder, da jeg ikke ligehar mulighed for at faa dem lagt ind - saa det ma vente til jeg kommer hjem.

Jeg vil lige starte med kort at fortaelle om de sidste fem dage paa hoejskolen i Kenya. Om fredagen havde vi almindelige timer om formiddagen, og til middag tog vi ud til en af vores laerere og fik frokost. Det var fedtat se hvorda han boede, og selvom man tydeligt kunne se at han var mere velhavende end fx. de lokale familier vi havde boet hos, var det stadig  meget afrikanske huse. Men det var fedt at se det og moede noget af hans familie.
Loerdag skulle vi paa udflugt til et kaempe naturomraade kaldt; Ngare Ndare. Der var sommetider mulighed for at se mange dyr, me vi saa desvaerre ikke rigtig nogen. Vi gik en tu, og da vi havde gaaet i ca 45 min, kom vi til et sted hvor vi havd mulighe for at bade. Vandet  ville normalvis vaere helt blaat og laekkert, men grundet regnen, og at vandet kommer fra Mt. Kenya, vaar vande en smule grumset -men det var laekkert alligevel! Det var dejligt rigtigt at faa badet og vi noed det allesammen i fulde drag! Efterfoelgende var vi ude at gaa ca 450 meter paa en slags haengebro, paent hoejt oppe i traeerne.
Om soendagen to de 4 fra holdet afsted til Nairobi - de fire som "kun" havde vaeret paa hoejskole, og ikke skulle videre som voluntoer. Da de var taget afsted var der godt nok meget stille med kun os tre voluntoere tilbage paa platformen.
Om mandagen havde vi noget forberedelse til vores placeringer, og efterfoelgende evaluering af vores ophold, inden vi tirsdag morgen ogsaa tog afsted til Nairobi. Vi moedtes med de andre paa YMCA, og om aftenen var vi ude at spise etiopisk, som en faelles afslutning paa vores ophold sammen - inden vi i loebet at de naeste 12 timer blev spredt for alle vinde.

Og saa begyndte min tur til Mozambique! Jeg landede i Mozambique ca 12:30 om onsdagen, og blev hentet af min kontaktperson hos AJUDE (MS´ samarbejdspartner) og efterfoelgende koert ud til min vaertsmor.
Hende jeg skal bo hos i loebet af mit ophold hernede, er en aeldre dame, som bor alene - eller naesten. Der bor ogsaa en mandlig hushjaelp. Min vaertsmor, Claudina, er en rigtig soed, og er fantastisk til at "tage sig af" mig ogg virkelig goere sit yderste for at jeg faar et fedt ophold - det er dejligt! Hun kann heldigvis snakke en smule engelsk.
Generelt er folk hernede, absolut ikke gode til at snakke engelsk; de snakker portugisisk. derfor har jegg ogsaa de foerste uger jeg har vaeret her, faaet portugisisk undervisning. Jeg havde den sidste lektion igaar. Jeg kan sige saadan de meste gaengse ting, og saa forstaar jeg efterhaanden en smule af hvad foolk siger til mig - men snakke portugisisk, tvivler jeg nu paa jeg kommer til mens jeg er hernede. Men indtil nu er det ogsaa gaaet fint med mit engelsk!

Jeg er ogsaa startet med at arbejde mens jeg er hernede - det er et rigtigt skoent sted. Det hedder "Dom Orione" og er et boernehjem for handicappede boern. Kollegaerne jeg har herned er rigtig soede - ogsaa selvom de ikke kan engelsk. Saa nogle gange bliver der grint lidt af hinanden, hvis vi forsoeger at spoerge om noget eller fortaelle noget, som den anden ikke heeelt forstaar - men det fungerer udemaerket!
Jeg arbejder med de mindste af boernene og der arbejder ogsaa en italiensk voluntoer, som er kommet en uge efter mig. Hun er rigtig soed, og vi kommer heldigvis godt ud af deet med hinanden.
Inde ved de "store" boern, arbejder der ogsaa to voluntoerer, som kommer fra tyskland. De har vaeret her i snart et aar, og tager hjem samme tid som mig. De er rigtig soede og er gode til at hjaelpe, hvis der er problemer; fx med sproget.
Boerne jeg arbejder med er rigtigt soede. Der er ikke rigtigt nogle af dem der som saadan kan hverkan snakke eller gaa. Saa det handler meget om at hygge og nusse om dem - men jeg klager ikke, for det er altsaa hyggeligt! og med dem behoever jeg heldigvis ikke at kunne snakke portugisisk - man kan sagtens faa dem til at smile alligevel, saa det er dejligt!

Ellers har jeg det rigtig godt hernede. Maden vi faar er udemaerket - men naar jeg kommer til Danmark igen, er det ikke lige ris og kylling, jeg har lyst til som det foerste! Men en ting jeg har laert hernede er; at drikke te! og faktisk ogsaa nyde det. Alle hernede drikker te - og en hel del af det. Saa kan man ikke lide det inden man kommer herned, har man bare at laere det; sorry folkens at det ikke er kaffe! :)

Men jeg tror jeg vil holde for denne gang - og forsoege at fortaelle lidt mere om hvad jeg laver ud over at arbejde, naeste gang jeg skriver; om forhaabentlig ikke alt for lang tid!
Hav det godt i Danmark, og pas paa hinanden!